Maori Museum og The Rock

Mandag d. 27/3 havde noget af et program lagt for dagen. Vi startede med at tage et smut på
Maori museum. Maorierne er det indfødte folk i NZ, og er en meget vigtig del af den NZ kulturer. Det er en kultur som består af stammer og som er de første mennesker som har levet i NZ.

På museet fik vi bl.a. lov til at tage del i en velkomstceremoni. Hvilket startede med at der blevet valgt en leder af vores nye "stamme". Herefter blev vi oplyst om at den del af velkomstceremonien som foregik udenfor var meget seriøs og det var derfor overhovedet ikke tidligt at grine eller smile. Starten er ceremonien udenfor gik ud på at alle mændene i den modsatte stamme kom ud dansende og stammende i jorden, mens en af kvinderne sang. Herefter nærmede vores to stammer hinanden, og vores nye stammeleder skulle tage imod et blad fra en bregne, som
tegn på at vi var fredelige.

Herefter foresatte ceremonien indenfor, hvor den virkelig underholdende og inspirerende del startede. Her dansede og sang de indfødte maorier for os, med tungerne HELT ude af munden. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg aldri har set et andet mennesker med aå lang en tunge
Efter Maori museet var næste punkt havkajak. Her sejlede jeg sammen med Johanne fra holdet, og vi havde et smadder sjovt! Det skal dog lige siges at det faktisk godt kan være ret hårdt at skulle sejle havkajak.

Efter en tur i havkajak fulgtes vi ned til havnen, her skulle vi nemlig mødes for at tilbringe de næste 23 timer på en husbåd kaldet "The Rock". Det første vi skulle på The rock var at konkurrere drengene mod pigerne om, hvem der bedst kunne ramme en plastik and med et paintballgevær som var spændt efter båden - det var SÅ underholdende! Senere fik vi lov til at fiske fra båden, for at fange vores egen aftensmad, det var smadder hyggeligt. 

Omkring midnatstid efter at vi havde hygget med kortspil og alt muligt andet op båden skulle vi ud og sejle Natkajak. Vi startede med at blive sat ned i kajakkerne to og to, hvor ingen af os absolut intet kunne se. Pludselig bad instruktøren os om at kigge ned i vandet, og da opdagede vi at når vi bevægede pagajerne i vandet kom der det fineste stjerneskær i vandet. Det skyldes at der lever en alge i vandet, som om dagen suger alle solens stråler til sig og om natten bliver den så forstyrret, da den mangler sollyset og når man så bevæger noget i vandet, kommer dette finde lysskær.

Vi sejlede lidt længere ud og her bad instruktøren os ligge os ned på ryggen i kajakken og ovenfor lyste den smukkeste stjernehimmel pludselig op for os. Himmelen var fuld af stjerner, på en helt anden måde end derhjemme. Instruktøren lovede os at hvis man lå stille i 6 minutter ville man se et stjernskud, så vi holdte sammen et par minutters stilhed og pludselig var der det fineste stjernskud på den fineste stjernehimmel. Det var SÅ flot!
Næste dag stod den som det sidste på snorkling. Vi så de fineste farverige fisk og de flotteste koraller. Det var en oplevelse værd! 

Stjerneskud og knus fra Kat

White Island - en aktiv vulkanø

Lørdag d. 25/3 skulle vi endnu engang stå kl. 7.00 om morgenen. Idag skulle vi nemlig afsted ud og se "White Island", som er en aktiv vulkanø i NZ.
Vi startede med 1 times tid i bus, hvor ALLE lige fik sig en rigtig god lur, hvilket er noget der tit sker når vi kører i bus. Efter det sejlede vi i omkring 80 minutter, og lagde til med den store båd lidt ud for vulkanøen. Herfra blev vi i gummibåde sejlet helt ind til vulkanen. 

Her blev vi i 1,5 time vist rundt af vores to søde guider Rachel og Peter. Det var en helt igennem specielt oplevelse. Farverne på vulkanen, som bl.a består af en meget kraftig gul, samt råhvid og gå gjorde sit indtryk. Men der var dog EN ting som gjorde mest indtryk nemlig lugten; lugten på vulkanen lugter nemlig akkurat ligesom rådne æg, så kan I selv forestille jer hvordan det er at gå rundt i i 1,5 time. 

Alt dette vidste guiderne jo selvfølgelig godt, hvilket betød at vi fra start havde fået udleveret gasmasker og hjelme i tilfælde af at vulkanen skulle gå i udbrud.
Men selvom det var en oplevelse i sin helt egen kategori for ens lugtesans, er og blir det stadig en oplevelse som jeg aldrig glemmer. Og vil råde alle som tager et smut til NZ, om at tage ud og se. Det er ikke noget jeg nogensinde har set andre steder og det er et helt igennem fabelagtigt syn på sin egen mærkværdige måde. 

Æggelugtende knus fra Kat

Tongariro Crossing - et kæmpe vulkunkrater = en laaang vandretur

Onsdag d. 22/3 skulle vi være klar til afgang kl. 7.00 om morgenen. Det var nemlig dagen, hvor vi skulle gå tangorio crossing. Navnet dækker over et KÆMPE vulkankrater, som vi så skulle gå henover hvilket taget omkring 5 - 6 timer. Tongario Crossing er som sagt et vulkankrater og noget at det smukkeste på sin egen mærkværdige måde, som man kan se i NZ. 

MEN for at man kan se det kræver det dog at det er godt vejr, og den dag vi skulle gå turen henover det regnede og blæste det som aldrig før! Vi gik i seks stive timer i fuldkommen regn og blæsevejr, det var fuldkommen utrolig og til sidst kunne vi ikke lade vær med at grine lidt af det, fordi det var en smile ironisk at gå der på et kæmpe vulkankrater og ikke kunne se hvor langt der egenligt er ned. 

Da vi nåede toppen blæste det som aldrig før, og jorden på toppen er meget løs, så det var svært at stå fast, det var lige ved at vi alle tog turen end af krateret på numsen, fordi det blæste så meget. Haha. Man kunne næsten ikke så fast på ens ben, og slet ikke når man har så små ben som mig, så vi gled frem og tilbage ned af krateret. Men alle på holdet kom op og ned, og det var stemning af stolthed over gruppen da vi senere sad i bussen op vej hjem mod hostellet igen. 

Nu kunne vi sammen tømme den sø af vand, som var i ALLES vandrestøvler. Og samtidig tænke at det var SÅ sejt at man havde gennemført, og endnu mere når det blev sådan en ekstrem prøvelse! Hvis der er nogen som overvejer at tage til NZ er Tangorio Crossing helt sikkert en vandretur værd. Når det er godt vejr, kan man nemlig se de smukke søer som befinder sig på vej 

ned af krateret fyldt med det smukkeste turkisblå vand. Blæsende og våde smil fra Kat 

River Rafting - var fedt! 

Fredag d. 24/3 var dagens grænseoverskridende prøvelse: River Rafting. Vi har seks piger fra vores Dsc hold inklusiv mig selv og vores rejseleder Line i den fineste knald gule gummibåd.
Vi havde en smadder sød og energisk guide ved navn Cam. Til at starte med blev i iført våddragter, redningsvest, vandtætte sko og hjelme - fy føj hvor vi så godt ud!

Vi sejlede ned at 7 forskellige vandfald, store som små. Og på et tidspunkt spurgte guiden, om der var nogen som ville prøve noget sjovt. Og jeg tænkte "hvorfor ikke", så jeg meldte mig. Han bad mig om at sætte mig aller forrest i båden, mens alle andre blev placeret bagerst, så sad jeg ellers der, dog kun indtil vi kurrede ned af det næste vandfald, hvilket resulteret i at jeg fløj op i luften med et hvin og landede nede i båden bagefter. Det var SÅ sjovt!
Senere på turen fik vi også lov at hoppe i vandet fra klippet og følge strømmen i selve vandet ned gennem et vandfald og blive dyppet. 

Da vi endelig kom til det STØRSTE vandfald af dem alle bad Cam os om at bruge omvendt psykologi, hvilket betød at vi i kor skulle råbe "Flip it, flip it motherfucker", fordi at alle gummibådene normalt flipper rundt, når de sejler ned gennem der vand. Også skulle vi prøve og se om vi kunne undgå det, men næ nej vi røg også rundt og ud af båden og ned i vandet. 

Våde plask og kram fra katten

Vinsmagning

Fredag d. 17/3 havde 8 af de andre piger og jeg meldt os til vinsmagning i Nelson. Johanne, Sofie Amalie, Tine, Mette, Sarah, Anna, Kris, Katrine Toft og jeg. Vi blev hentet af en "vinmand" kaldet TJ. Han havde sin egen lille "minibus", som vi blev kørt rundt i hele dagen fra sted til sted. Vi startede med at blive kørt ud til en lille vindgård omkring 30 minutters kørsel fra vores hostel. Her smagte vi fire forskellige vine, 1 hvidvine, 1 rose og 1 rødvin. Heriblandt Savignon Blanc og Pinot Gris. Det var smadder hyggeligt  og lækkert. 

Efter det blev vi kørt videre til den ældste pub i hele New Zealand, eftersom mange af de andre desværre er brændt ned. Her smagte vi både en mørk og en lys øl, som ham der ejer pubben selv har brygget. De smagte godt, hvilket nok siger en del eftersom jeg normalt overhovedet ikke er til øl ;-) Men det var bestemt en smagsoplevelse værd! 

Efter dette kørte vi igen videre, denne gang til en lidt større vingård, hvori de havde en restaurant, som de havde købt da noget af vingården var brændt ned. Det var et SUPER hyggeligt sted og vi fik os en rigtig lækker frokost. Sofie Amalie og jeg smagte bl.a. "Kumara fries", som er meget kendt her i NZ. Det er pomfritter lavet på søde kaftofler, så de har en lidt speciel smag og spises med Aioli til. Det var smadder lækkert. Her smagte vi både hvidvine og en enkelt rødvin, og det var alt sammen rigtig godt. Mens vi kørte fra sted til sted fik vi selv lov til at afspille musik i minibussen, vores vinmand havde endda lavet en play - liste med det musik, som dem der fra afsted fra holdet dagen før, havde spiller fordi han synes det var så godt. 

Vi sluttede på den største af de vingårde som vi skulle besøge, det var også her at vi smagte flest vine. Her var det også muligt at se de store tanke som vinen bliver opbevaret i og alt muligt andet udstyr som de bruger til at brygge vinen. Det var en anderledes men meget interessant og lærerig oplevelse! Vi havde en smadder hyggelig og lidt bedugget dag ;-)

Vinglade hilsner fra Kat

Canyoning 

Tirsdag d. 16/3 skulle vi tidligt op og står klar i receptionen kl. 8.00, vi skulle nemlig på canyoning. Vi blev hentet i en lille minibus og kørt ud til Abel Tasman National Park. Her blev vi udstyret med våddragter, vådsokker, hjelme og en sele til rundt om livet. Efter det blev vi sejlet videre ud i nationalparken sammen med vores tre guider: Lana, Lee og Owen. Vi startede med at gå et godt stykke opad gennem nationalparken i cirka 1,5 t. Det var rigtig varmt, men smadder godt vejr til canyoning! Da vi nåede startpunktet fik vi frokost og herefter skulle vi endeliiig igang :-) 

På gåturen fortalte guiderne også om hvordan New Zealand var blevet opdaget og om hvordan det i starten kun havde været befolket af fuglearter. Det vrimlede med fugle da de første kom hertil. Udover det fortalte de også hvordan de første på NZ fandt vej rundt, det gjorde de nemlig ved hjælp af bregner, som er en meget vigtig plante her i NZ. De hev bladene af og vendte dem om, så kunne de nemlig lyse i mørket og dermed finde vej selv efter solen gik ned. De kunne også finde på at vænne fjendens bregner om, så de blev vildledt eller slet ikke kunne finde vej.

Det tog omkring 4 timer at komme ned gennem nationalparken via floden. I disse 4 timer prøvede vi både at: zipline, rapelle, slide gennem vandet og hoppe fra KÆMPE klipper på mellem 6 - 8 meter ned i vandet. Det var SPAS, men også lidt grænseoverskridende sommetider. Vi prøvede i løbet af turen at ligge på ryggen også kom man ligepludselig ned i vandet med hovedet først, det var noget af en vild oplevelse. Det var også smadder fedt at prøve og rapelle ned af klippevægge selv samt zipline 45 m over vandet ned langs floden. Det var lige mig, eftersom at jeg jo altid har været noget af en vandhund ;-) 

Efter omkring 6 timer var vi endelig tilbage ved båden, og herfra havde vi lige en bådtur på 30 min og derefter en kørertur hjem på omkring 1,5 t. Men det var det HELE værd! En helt unik og fantastisk, men også grænseoverskridende oplevelse. Det vil jeg helt sikkert gerne prøve igen! 

Masser af vandglade knus fra Kat

(P.s billeder kommer senere)

At gå på Franz Josef Glacier var toppen!

Efter en overnatning i Fox på et rigtig hyggeligt hostel kaldet "Ivory Towers", gik turen videre mod Nelson. Vi startede med at gå ned i byen Fox, hvor vi skulle på en guidet tur til et udsigtspunkt, hvorfra man kunne se Fox Glaicer. Her blev vi budt velkommen at vores 3 guider: Fei, Simon og Zach. Vi fik lejet støvler, og tog busturen ud til der, hvorfra vi skulle begynde turen. På turen fortalte guiderne om, hvordan hele området tidligere havde været gletsjer og hvordan man kunne se ændringerne i naturen jo længere vi kørte. Der hvor der for længst tid siden havde været gletsjer var der nu regnskov, men jo tættere vi kom på gletsjeren jo mere forsvandt regnskoven og jo mere hård blev naturen. Men det var vanvittig flot at se og en gårtur værd. Efter den lille appeteize r var alle os, som skulle på Franz Josef efterfølgende fuldstændig parate til at komme op og gå på en rigtig gletsjer. 

Da vi ankom til Franz Josef, hvorfra vi skulle ud på gletsjeren, blev vi iført regnbusker, tykke støvler, kæmpe sokker og lange regnjakker også var vi ellers klar. Efter det førte en guide os over til pickup stedet, hvor helikopteren ville komme og fører os op til gletsjeren. Mens vi stod og ventede blev andre hentet af helikoptere, og hold op hvor det blæste! Da det endelig blev vores tur, blev jeg og Ask puttet ind på forsædet. Og vi havde virkelig den FEDESTE udsigt. Efter en flyvetur på en 10 minutters tid, ankom vi til gletsjeren, hvor vi fik vist hvordan vi skulle montere vores pigsko på vores støvler. Så skal jeg da lige love for, at vi stod godt fast på den is! :-) 

Vi fik en smadder sød og dygtig guide kaldet Ben. Han guidede os rundt på gletsjeren i omkring 2 - 3 timer, hvor vi både prøvede at smage på vandet som kommer fra gletsjeren. Det er noget af det reneste vand man overhovedet kan få. Udover det tog han os med på den helt store tur på gletsjeren, hvor vi kravlede igennem is - tuneller, ned i huller og fik forklaret den blå farve på isen, og alt muligt andet. Det var ABSOLUT en kæmpe stod oplevelse, som jeg kun kan anbefale! Det er virkelig en fantastisk "once in a lifetime experience". PRØV DET! 

Isglade hilsner fra Katten 

En lille tur på VERDENS største gynge

Lørdag d. 10/3 havde jeg og Sebastian fra højskolen bestilt en tur til at prøve verdens største gynge. Vi stod tidligt op, fik lidt af spise også var det ellers bare afsted. Og det skal altså liiige siges at vi aftenen før havde været en tur på pubcrawl sammen med alle de andre højskoleelever, og derfor var kommet en smuuuule sent hjem, og derfor var det lige pludselig meget tidligt at skulle op kl. 7.30. Men prøves det skulle den altså - og det blev den sørme også! Vi blev kørt i bus derud, hvorefter vi fik sikkerhedsudstyret på. Herefter blev vi fulgte over broen til den platform hvorfra man gynger. Der er 134 m ned og et frit fald på 70 m lige når gyngen slipper. Og iiih altså hvor var vi nervøse!! (Jeg tror faktisk Seb var en smule mere nervøs end mig, hihi). Vi var de sidste, og fuldstændig rystende da de der guider derude skulle fastgøre os til gyngen, men pludselig sad vi der 134 m over jorden, også trykkede han ellers på knappen og gyngen gav slip. (Selvfølgelig først efter at han liiige havde holdt os lidt på pinebænken, ved bare at lade os side og dingle der). Sikke et sus det gav i maven - vi skreg (eller Seb brølede) hele vejen, men man fik lynhurtigt en fornemmelse af at det bare var det fedste nogensinde. Vi har den bedste udsigt og sad der midt mellem alle bjergene. Det var BESTEMT pengene og nervøsiteten værd! 

Skrig og skrål fra Katten

Bestigning af Ben Lomond

Fredag d. 10/3 besluttede Sebastian, Andreas, Heidi og jeg at bestige Ben Lomond, som er et bjerg der ligger i Queenstown. Det lå liiige bag ved det hostel vi boede på i Queenstown. Vi startede med at mødes med vores rejseleder Line, som lige gav os en lille info til hvad der var vigtigt vi huske og hvad vi skulle have med osv. Vi startede med at tage Gondolen 700 m op, hvorefter man skal gå den sidste stigning på 1000 m, som går diiirekte opad. Det begyndte viiirkelig hurtigt at syre til i benene, men der var godt humør, så det gik fremad. Da vi nåede bjergryggen og skulle til at op af den, viste drengene sig lige fra deres bedste side og tilbød at bærer min rygsæk, de var så søde :-) Da vi endelig nåede toppen var det VIRKELIG den fedeste følelse, og det var skønt at sidde og slappe af og hvile benene. Vi fik taget lidt billeder og efter det gik turen nedad igen, nu syrede det jo tilgengæld bare andre steder i benene. Da vi endelig kom hjem efter omkring 8 timer var det også blevet til 17 km i alt sammenlagt frem og tilbage :-) Det var nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort, men bestemt også noget at det fedeste og noget af det jeg er aller mest stolt af at have gennemført. Wihuuuu. 

Masser af knus og kram fra Kat

SKY - DIVING 

Torsdag d. 9/3 stod vi dagen på den største og mest nervepirrende oplevelse, nemlig: SKYDIVING. For når man har højdeskræk ligesom mig, er det lidt af en overvindelse at skulle spring ud fra et fly i 4 km højde. Men det lykkedes og det var det ABSOLUT fedeste jeg nogensinde har prøvet. Fra 12.000 feet, som jeg sprang fra er det frie fald på omkring 40 sekunder, og jeg var utrolig bekymret for, hvor længe de 40 sekunder ville føles, men det gik SÅ stærkt. Og det var faktisk det sjoveste på hele turen ned :-)

Efter at være blevet kørt ud til "dropzone", som er derfra hvor man bliver fløjet op og bagefter lander, blev vi alle iført dragter, huer og hansker. Herefter fulgtes vi ud til flyet med vores "tandemmaster", som er den mand man hænger på igennem luften. Jeg skulle springe sammen med en sød ældre herre, ved navn Taris fra Brasilien. Han var super god og sjov, og fik mig til at smile og grine selvom jeg var super nervøs. Vi sad meget tæt i det lille bitte fly, og da den grønne lampe lyste blev døren åbnet også fløj vi ellers bare ud i luften allesammen, væk som små bitte prikker. Først sprang Tessa, derefter Sofie Amalie og derefter mig. Det killede i maven, men var virkelig samtidig det sygeste adrenalin - kick! 

Flyvende knus fra Kat 

QUEENSTOWN

Onsdag d. 8/3 ankom vi til Queenstown, som virkelig er "the place too be", hvis man gerne ville have en vilde oplevelser. På vej til Queenstown fra Kaikoura lavede vi en lille "sandt eller falsk" quiz, som inddelte os i værelser. Det er sådan, at hver eneste sted vi bor, bliver vi inddelt på nye værelser, så alle til sidst har boet med alle. Jeg endte med at bo med: Heidi, Amalie, Tessa, Andreas og Mads, da vi alle havde omkring 14 rigtige og var nogle af dem med flest rigtige, wuhuuu. 

På turen stoppede vi ved udsigtspunlktet til Mount Cook, som er det højeste bjerg i NZ, og det var et utrolig flot syn! Efterfølgende holdte vi ind ved et lille frugt og grøntsagsmarked på vejen, som havde de lækreste ting. Jeg købte en frugt kaldet, Pecherine, som er en blanding mellem en nektrarin og fersken. Hvis i nogensinde kommer hertil, SKAL den smages, den smager simpelhen så dejligt! Mmhh siger jeg bare. 

Kl. 17 mødtes vi alle ude foran vores hostel, for at følges ned til det sted, hvor vi kunne booke sky - diving tider. Næsten alle på holdet endte med at melde sig til. Efter det fulgtes vi alle over på "Ferg Burger", som tilsyneladende er det sted i Queenstown med de bedste burgere, og NØJ hvor var de også gode. Det kan bestemt anbefales! 

Da vi var hjemme igen, skulle vi på skattejagt, for at finde en lille ting som ville inddele os i to hold. Det er nemlig sådan at der hver onsdag er fællesaften, hvilket betyder at vi lavet noget sammen hele holdet. Det kan enten være spisning, noget underholdning, eller alt muligt andet. Denne aften skulle vi lege gæt og grimasser. Hvilket jo er en af de sjoveste lege i følge mig, så var jeg heeelt op toppen. Bagefter legede vi "Gæt en sang", så man vi hørertelefoner på, og lyttede til en sang, som man så skulle synge for holdet, hvorefter de skulle forsøge at gætte titel og kunstner. Mit hold vandt selvfølgelig med 39 point, SÅDAN! 

Knus og sol - smil fra Katten

Vandretur i Kaikoura og sæl - safari

Mandag d. 6/3 stod dagen på vandretur samt sæl - safari i Kaikoura. Vi mødtes ude foran i receptionen, på det hostel vi boede på, kl. 10 om formiddagen og endte med at være hjemme igen kl. 14.30. Alt i alt fik vi gået omkring 19 km sammenlagt den dag, så det var altså lidt af en travetur kan jeg godt fortælle jer! Vi startede som sagt i Kaikoura og fulgte derefter kysten rundt og tilbage igen, og det var en helt ubeskrivelig flot tur. Vandet, stranden og sælerne gjorde det sammenlagt til en meget oplevelsesrig, også lidt hård, dag. Da vi kom hjem, smuttede vi i badetøjet og tog en tur i spaen - det var SUPER lækkert :-) 

Til aften var vi en 10 stk, som smuttede ned i byen og fandt et sted, hvor vi fik noget godt at spise. Det var tiltrængt med noget ordentlig nærende mad, for flere af os tror jeg, da man lige skal vænne sig til at handle og medbringe mad rundt i et helt nyt land. 

Om aftenen kom underholdningsudvalget med et indslag, hvor man skulle skrive en historie om sig selv, og derefter kommer alle sedlerne i en skål, hvorefter man så skulle gætte på, hvem der havde gjort hvad. Det var ganske sjovt, og man fik lidt mere information om hver enkelt, det var rigtig rart. Sidst på aftenen pakkede vi kufferter, for dagen efter at drage videre mod Lake Tekapo, for en enkelt overnatning, for derefter at ende i Queenstown. 

Masser af knus fra Katten 

Hval - safari og teambuilding

Søndag d. 5/3 skulle vi på hval - safari, og det var viiirkelig også en helt utrolig ubeskrivelig oplevelse. Vi tog endnu engang ud på åben hav, fordi at hvaler, selvfølgelig ligesom delfiner også er vilde dyr, så derfor skulle vi endnu engang ud og lede. Det endte med at vi i alt så 3 forskellige hvaler, forskellige steder og det var en VILD oplevelse. Vi var rigtig heldige at få lov at opleve så mange, fordi hvaler jo kan holde vejret i op til 1 time og derefter kommer op til overfalden efter luft, men kun i højest 10 minutter. Så man skal være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, for at kunne opleve de store fantastiske dyr. Efter at hvalerne har været oppe ved overfladen, for at få luft, dykker de og slår et kæmpe slag med halen. Når de så er dykket efterlader de et kæmpe stort område på vandet, som er fuldstændig glat, så det er meget let at se hvor der har ligget en hval. 

Om eftermiddagen stod den endnu engang på teambuilding, denne gang skulle vi lave beslutningsleg, for at beslutte hvilke faktorer der er de vigtigste for en gruppe, som den vi er en del af. Man starter derfor med at gå sammen to og to, som hver især foreslå 3 ting, som man selv mener er vigtige, jeg valgte: Positivitet, Accept ogg Ærlighed. Når man så er blevet enig med en anden, skal man sammen blive enige med to mere og til sidst står hele gruppen sammen i enighed. Vi endte med at vælge disse ord, som vores vigtige: Kommunikation, Engegament & Respekt. 

Efter det oprettede vi flere forskellige udvalg på holdet bl.a. Aktivitetsudvalget, Madudvalget, Busudvalget, underholdningsudvalget, og jeg selv meldte mig på Fest/fødselsdagsudvalget. 

Masser af knus og godt vejr fra skønne NZ og mig til jer derhjemme :-) 

Ankomst til smukke New Zealand og Delfin svømning 

Fredag d. 3/3 ankom vi endeliiiig til skønne New Zealand. Og tro mig, det er bestemt hele turen værd! Vi endte med at have brugt næsten 2 hele døgn på at komme hertil, men WOW hvor er det da også bare vanvittig flot og imponerende, når man så først er her. Naturen er utrolig skiftende hernede, der er både strand, bakker, bjerge og grønt. Efter at være kommet frem til den første lille by vi skulle opholde os i, Kaikoura, blev vi inddelt på værelser. Her boede jeg på tomands - værelse med Amalie Kaysen. 

Lørdag d. 4/3 var vi ude og svømme med delfiner. Vi fulgtes ned til Kaikura til "Dolfin - encounter", hedder det selskab som skulle have os med ud på turen. Vi sejlede ud fra Kaikoura på det åbne hav, for at finde frem til delfinerne, da de er fuldstændig frie og det derfor er os der skal opsøge dem. Og det var ellers lidt af en sejltur skal det lige siges (der var også varslet store bølger), men som nybegyndere var der selvfølgelig ikke særlig mange af os som i forvejen havde taget en søsygpille. Det udløste derfor at næsten ALLE sad ude på dæk, med en spand i hænderne og brækkede sig. Så det var meget hurtigt at vi kom til at se hinanden i en ubekvemt situation. MEN det var stadig en helt igennem vanvittig fantastisk oplevelse. Vi kom helt tæt på delfinerne, og oplevede, hvor legesyge og energiske dyr de er. Vi fik også fortalt at delfiner ikke en eneste gang, fra de bliver født til de dør, ligger stille i vandet. Heller ikke når de sover :o 

Efter delfinsvømning smuttede vi hjem, snuppede et bad, og derefter fulgtes vi ned til stranden for at lave teambuilding. Vi legede bl.a. "Kan du lide din nabo?", som gjorde at vi ligeså stille fik flere informationer om hinanden, f.eks. hvor mange søskende vi hver især har, hvor man kommer fra, om ens forældre bor sammen osv. Efter det trak vi "gulerødder" op, her sidder alle i en lang række og holder om hinanden, hvorefter det gælder om at hive folk fri fra rækken. Til sidst sluttede vi af med en fotosession, hvor vi bl.a. skulle tage billeder af "NZ dejligste smil, "Kan det virkelig spises" osv. Vi sluttede aftenenen af med en velkomstmiddag, hvor vi alle var samlede og det var smadder hyggeligt. 
Masser af smil, glade tanker og hilsner fra Kat

Afrejse og overnatning i Dubai

Saa blev der endelig tid til en lille opdatering fra min side af.. Nu er der efterhaanden ved at vaere 14 dages tid siden at jeg stod i Kastrup Lufthavn og sagde farvel til mor, far og lille DK. Vi mødtes i Kastrup onsdag d. 1 marts kl. 11.20. Her bød Line velkommen og efter at have sagt farvel gik vi til check - in skranken for at få sendt vores bagage afsted, for færst at se den omkring 1,5 døgn senere :-) Efter en lille rundtur i Kastrup var vi klar til at boarde kl. 14.20 også var det ellers bare afsted! Vi landede i Dubai Lufthavn kl. 23.45, hvor vi blev hentet af en meget lille (og med lille mener jeg virkeliiiig lille) bus. Vi kunne næsten ikke være i bussen, men der var akkurat plads til alle også gik det ellers afsted mød hotellet! Her boede jeg på værelse med Anna, som også er fra Silkeborg. Denne nat nåede vi akkurat at få 4,5 times søvn, før det var op igen og ud mod lufthavnen endnu engang, klar til 17 timers flyvetur. I lufthavnen i Dubai, stod en masse mænd på stribe klar til at hjælpe os med at bære aaalt vores bagage, det var lidt sjovt da det jo ikke er noget man er vant til hjemme i lille DK.  Flere opdateringer kommer SNART, det lover jeg! :-) 

Nu går det snart løs!

Så er det altså i morgen at det sker - og jeg kan vidst ligeså godt indrømme at jeg er smadder spændt! De sidste par dage har jeg brugt på at få styr på de sidste ting, og derefter at få pakket det hele ned: og det var altså lidt af en opgave, når man er en rigtig tøj-glad pige og helst vil have hele sit klædeskab med de næste tre måneder ;-) Jeg fik pakket det hele ned og taget noget fra, men som man også kan se på billedet fik jeg alligevel en del ned i min kuffert, haha. 

Mine søde forældre og jeg kører afsted i morgen tidlig, (meget tidlig), mod Kastrup Lufthavn hvor jeg skal mødes med alle de andre, som jeg skal tilbringe de næste 3 mdr med. Jeg glæder mig, men det er også med kriller i maven at jeg imorgen vinker farvel til familie, venner og lille (kolde), men velkendte DK. 

Jeg håber på at internettet er med mig, så jeg engang i mellem lige kan smide en opdatering eller to! Også håber jeg at I har lyst til at følge med i mit 3 måneders eventyr til New Zealand, Australien og Seychellerne.

Så er det vidst ikke andet at sige end: På gensyn til maj! :-)